De fleste danske klostre, der opstod efter år 1200, blev beboet af tiggermunke. De blev kaldt sådan, fordi de levede af almisser fra den øvrige befolkning.
De ældste klostre levede derimod af deres mange ejendomme. Enten fik de dem foræret eller også købte de dem selv. Det var også sådan, Ring Kloster kom til at eje Vestermølle. Når møllere og bønder herefter betalte landgilde for at få lov til at fæste deres ejendom, bidrog det til klostrets økonomi.
Man kalder den slags klostre for herreklostre. Deres økonomi fungerede på samme måde som adelens herregårde. I 1400-tallet blev det da også almindeligt at have en adelsmand til at tage sig af de økonomiske forhold.
Ring Kloster var altså et herrekloster – også selv om der kun boede nonner.
|
1520 |
Det stockholmske blodbad |
|
1534 |
Skipper Clements bondeoprør knuses under grevens fejde |
|
1536 |
Christian 3. gennemfører Reformationen |
|
1550 |
Christian 3.s danske bibel udkommer |
|
1563-70 |
Den nordiske Syvårskrig |
|
1572 |
Tycho Brahe opdager en ny stjerne |
|
1588 |
Frederik 2. dør og en formynderregering styrer for 11-årige Christian 4. |
|
1596 |
Christian 4. krones – økonomisk højkonjunktur |
Oversigtskort |
Læs eventuelt viderePoul Rasmussen: Herreklostrenes Jordegods i det 16. Aarhundrede og dets Historie. København 1955
Jens Ingvordsen: De gode nonners konvent i Ring. Århus 1987
Jens Ingvordsen: Regelbunden dér at være, Østjysk Hjemstavn 1990, s.9-29