artikler

På Vestermølle afløste den ene møller den anden. De fortsatte med at drive landbrug ved siden af mølleriet, mens de indgik i det lokale samfund på godt og ondt. Samtidigt forsøgte de at tilpasse sig de forandringer, som tiden bragte med sig.

I slutningen af århundredet blev Vestermølle sat til salg, og møller Lassen greb chancen for at blive selvejer. Mange af hans naboer fortsatte dog som fæstere. De undgik nu ikke forandringer af den grund. Slutningen af 1700-tallet blev udskiftningens tid, og landsbyfællesskabet blev opløst. Nu skulle hver bonde passe sin egen jord.

I dette afsnit fortælles om stort og småt, som optog Vestermølles beboere i 1700-tallet.