artikler

Jens Lassen Bøgh fæstede Vestermølle i 1762. Enken efter Hans Ollesen var død, og af en eller anden grund overtog hendes søn ikke fæstet. Måske har han ikke haft lyst. Det kan også være, at han ikke kunne skaffe de 20 rigsdaler, der skulle betales i indfæstning.

Men det kunne Jens Lassen Bøgh. Sammen med sin hustru, Dorthe Kirstine Lindberg, overtog han Vestermølle med 56 fags bygninger, 5 heste, 8 stykker kvæg og 10 får. Der fulgte også en vogn, plov og harve med.

Fem år senere fik han mulighed for at købe Vestermølle. Han slog til. Jens Lassen Bøgh var ikke længere fæster, men nu selvejer!