artikler

Mølleren styrede møllersvendene og arbejdet på selve møllen. De tunge sække med korn skulle bæres op til kværnen, og formalingen skulle foregå på den rigtige måde. Det krævede, at kværnstenene var indstillet med den rigtige afstand. Også vandmængden skulle reguleres, så der var vand nok til at drive kværnen rundt, men ikke så meget, at den løb løbsk. Og både kværnstenene og alt træværket omkring mølleværket skulle holdes ved lige.

Møllerkonen styrede husholdningen. Og den var omfattende. For når bonden satte kornet på sin hestevogn for at køre til for eksempel Vestermølle, så forventede han at få det friskmalede mel med hjem igen. Det betød ventetid på møllen, mens formalingen foregik. Den tid skulle fordrives. Derfor var det almindeligt, at kunderne blev budt på både øl og brændevin og måske også noget at spise. I de travle tider kunne der være mange kunder samlet. Så mindede møllen om et helt gæstgiveri. Møllerkonen havde nok at se til, men hun har sikkert haft en tjenestepige eller flere til at hjælpe sig. Under alle omstændigheder har børnene hjulpet til, hvor de kunne.

Snakken i skænkestuen var ellers ikke altid for barneøren. Især ikke, når snapsene blev for mange. I hvert fald omtalte Danske Lov fra 1683 muligheden for at stævne en mand, hvis han havde sagt „Mand anden noget til i Kroehuus, Møllehuus, Smedehuus eller andetsteds i slig Forsamling.“