artikler

Ring Klosters tidligere ejendomme er skrevet ind i Jordebogen for Skanderborg Len fra 1573. Den er dermed den ældst bevarede kilde, som omtaler Vestermølle.

Her bliver det oplyst, at Vestermølle betalte 15 ørtug mel i årlig landgilde. Gjesing Mølle, som brændte i 1700-tallet, betalte en lille smule mere, nemlig 16 ørtug. Røde Mølle slap derimod med 10. Bundskraberne var Hedemølle og Hylke Mølle med henholdsvis 8 og 6 ørtug.

Landgilden hang sammen med møllens indtægter. Hvis møllen tjente meget, kunne den også betale en høj landgilde. Hvis den derimod kun tjente lidt, måtte landgilden sættes lavt. Vestermølle var altså en af de større møller med et kundeunderlag, der lovede godt for fremtiden.

For den lille Hylke Mølle så det derimod sort ud. En landgilde på kun 6 ørtug fortalte om dårlige betingelser for mølledrift. Dens videre historie er da også fyldt med klager og bryderier. I 1573 var det kongens nye springvand, der gav problemer. For at sikre det nødvendige tryk på vandet, blev det hentet helt oppe fra Hestehaven. Herfra blev det i render af træ ført 2½ km ned til Skanderborg Slot. Men anlægget tog en del af Hylkes i forvejen sparsomme vandforsyning. Derfor måtte mølleren have eftergivet det halve af sin landgilde.

Jyske Lov forlangte ellers, at nye vandmøller og fiskedamme tog hensyn til de gamle, men der var altså ikke tænkt på kongelige springvand.