I 1592 blev Vestermølle bevilget et stykke jord i Holdzschov. Der har muligvis været tale om et stykke krat, som skulle opdyrkes. Måske er det det samme stykke jord, som 90 år senere kaldes Melholt Skov. I så fald var det ikke meget værd. Jorden var sandet og uden gødningskraft.
Alligevel var det klogt af mølleren på Vestermølle at forsøge sig med landbrug ved siden af mølleriet. En enkelt ulykke kunne ødelægge møllen og dermed fjerne de indtægter, som møllerfamilien skulle leve af. Hvis det skete, ville det være en fordel også at have andre indtægter.
Da ulykkerne væltede ned over møllen femten år senere, var agerdyrkningen stadig så ny, at den ikke for alvor hjalp møllerenken, Birgitte Anderses. Hun måtte også have hjælp af kongen. Men Vestermølle fik efterhånden mere og bedre jord, og landbruget endte med at blive det vigtigste erhverv på Vestermølle. Det første skridt blev altså taget for mere end 400 år siden.
|
1520 |
Det stockholmske blodbad |
|
1534 |
Skipper Clements bondeoprør knuses under grevens fejde |
|
1536 |
Christian 3. gennemfører Reformationen |
|
1550 |
Christian 3.s danske bibel udkommer |
|
1563-70 |
Den nordiske Syvårskrig |
|
1572 |
Tycho Brahe opdager en ny stjerne |
|
1588 |
Frederik 2. dør og en formynderregering styrer for 11-årige Christian 4. |
|
1596 |
Christian 4. krones – økonomisk højkonjunktur |
Oversigtskort |
Læs eventuelt videreKristian Vestergaard: Vandmøller i gl. Skanderborg Amt. 1981.
Chr. Holtet: Af Skvæt Mølles Historie, Østjydsk Hjemstavn 1938, s. 183-200
Rigsarkivet, markbogen vedr. Skanderborg Amt 1683