artikler

I 1605 udbrød der brand på Vestermølle. Møllerenken, Birgitte Anderses, mistede alt, hvad hun ejede. Det var en alvorlig sag, for på den tid fandtes der ingen brandforsikringer. På en eller anden måde klarede hun sig igennem det første år, men så måtte hun have hjælp. Kongen skrev da til lensherren på Skanderborg slot, at Birgitte skulle slippe for at betale landgilde det år.

Tanken var, at Birgitte skulle bruge det afgiftsfri år til at komme på fode igen, men sådan gik det ikke. Den følgende vinter ødelagde „et hastigt vandløb“ bolværket og rieværket på møllen, så den ikke længere kunne male korn. Om det var voldsomme regnskyl eller store mængder smeltevand, der ødelagde træværket, ved vi ikke. Men igen måtte Birgitte have kongens hjælp. Lensherren på slottet var død, så denne gang blev hans enke, Vibeke Griis, bedt om at hjælpe. Hun skulle anvise Birgitte det nødvendige tømmer fra skoven, så møllen kunne sættes i stand.

Det kunne dog se ud, som om Birgitte Anderses havde givet op. I hvert fald måtte kongen det næste forår igen tage sig af problemet Vestermølle. På det tidspunkt skulle møllen være „aldeles forfalden“, og den nye lensherre fik besked på at få den istandsat.

Men hvorfor var kongen så optaget af Vestermølle? Læs herom i Den omsorgsfulde konge.