artikler

Det er dog mere sandsynligt, at Christian 4. har været optaget af sin egen økonomi. Den sidste pest-epidemi havde kostet mange bønder livet og lagt deres gårde øde. En ødegård betød, at jorden ikke blev dyrket, og at der ikke var nogen til at betale landgilde og skat. Det var både dårligt for landet og for kongen. I 1604 bad han da også Frants Rantzau, der bestyrede Silkeborg Len, om at „gøre sig al mulig Flid“ for at få ødegårdene besat. Han måtte endda lade bønderne slippe for at betale indfæstning og det første års landgilde, hvis de bare ville overtage en af de øde gårde.

Det var ikke kun bønderne, der havde brug for hjælp. For eksempel bad Anders Nielsen i Vejle Mølle om at få nedsat sin mølleskyld for året 1603 „på grund af den farlige Pestilens.“ Den havde nemlig betydet, at han ikke havde nær så mange kunder, som han var vant til. Han fik sit nedslag.

Hjælpen kostede kongen penge på kort sigt, men det var en investering i fremtiden. Vestermølle blev da også igen en veldrevet mølle, der kunne betale sin landgilde og sine skatter.