artikler

I 1688 hørte der landbrugsjord til 34 af møllerne i Skanderborg Amt. Mange af dem havde dog kun ganske små arealer.

Men Vestermølle skilte sig ud. Med knap 32 tønder land havde den det største opdyrkede areal af dem alle. Det betød nu ikke, at jorden tog al møllerens tid. Meget af tiden lå den og „hvilede“. Den samlede kræfter, til der igen kunne sås på den.

En Danmarksbeskrivelse fra 1656 omtaler agerjorden i Århus Stift som „sort oc maadelig feed“, men det passede i hvert fald ikke på Vestermølle. Her var der mere sand, end der var muld. 84 % af Vestermølles jord blev da også vurderet som „ond“ eller „skarp“. Den var først og fremmest egnet til at dyrke boghvede på. Rug og byg kunne kun dyrkes på den bedste del af jorden. Godt halvdelen af agerjorden bar afgrøder i tre år for så at hvile andre tre. En fjerdedel af jorden var imidlertid nødt til at hvile i seks år. Og den allerringeste jord lå brak i ni år for hver tre år, den havde været tilsået.

Jorden kunne forbedres med gødning fra dyrene, men for at have dyr måtte man også have hø til dem om vinteren. Vestermølle kunne producere godt seks læs hø om året; det meste i en god kvalitet. Der var da også et større dyrehold på ejendommen. I forbindelse med Rasmus Jensens død i 1681 blev der optalt 6 heste, 13 kreaturer, 16 får, 8 lam, 5 svin, 6 bistader og 4 gamle gæs.