artikler

Disse to forhold gjorde ham imidlertid også udsat, når fremmede soldater hærgede landet. Soldaterne plyndrede hellere en velhavende møller end en fattig bonde. Samtidigt vidste de, at de kunne ramme hele landsbyen, hvis de satte møllen ud af drift. Derfor blev Svenskekrigene en hård tid for mange møllere.

Første gang svenske soldater rykkede ind i Skanderborg og omegn var den 10. januar 1644. De blev der til sommeren året efter, hvor der blev sluttet fred. Som under kejserkrigens besættelse i 1627-29 blev der hærget og plyndret.

Bondesønnen Rasmus Pedersen, der blev købmand i Århus, ejede nogle landejendomme i Testrup og Hørret på den anden side af Solbjerg sø. Han noterede i 1645, at de var „meget ilde fordærvede og medfarne“. Vestermølle har formodentlig også fået kærligheden at føle. Den hører til Fruering sogn, som i 1645 blev omtalt som „ganske forarmet efter krigen. Beboernes avl var forødt og deres heste og formue dem fratagne.“

Igen skulle der bygges op, og så varede freden endda så kort. Det var utrygge tider ved Skanderborg sø.