artikler

Da Povel Knudsen døde i 1712, var det ti år siden, han havde været møller på Vestermølle.

Ved sin død var han ikke ligefrem en velhavende mand, men heller ikke fattig. Han ejede de nødvendige møbler og køkkensager, et komplet sæt sengeklæder og det tøj, han kunne behøve. I boet var der for eksempel to par sko, en hat, et par – ganske vist gamle – støvler og ikke mindre end fire skjorter. Han efterlod sig også en ligkiste. Det kan lyde underligt i dag, men det var slet ikke ualmindeligt på hans tid.

Og så efterlod han sig fem bøger, alle religiøse. Den ene var en huspostil fra 1635. Det har formodentlig drejet sig om biskop Brochmands prædikensamling, Sabbati sanctificatio. Den var almuens skattede andagtsbog i hen ved 200 år. Om Povel Knudsen har kunnet læse den, er imidlertid et spørgsmål.

Skolegangen på landet var yderst sparsom. En gang om ugen skulle børnene møde til undervisning i den rette kristne tro. Men det var udenadslære. De lærte ikke at læse selv. Det var først med Rytterskolerne i 1720 og den nye skolelov i 1739, at man ville lære børnene at læse.

Rytterskolerne er beskrevet i Kongens nye skolevæsen