artikler

Ved fredsaftalen efter den Store Nordiske Krig (1709-20) kunne Danmark være godt tilfreds. Landet fik frie hænder i Gottorp, en større pengesum af svenskerne, og Sverige opgav sin gamle toldfrihed i Øresund. Men krigen gav også Frederik 4. en ny erkendelse.

Han var blevet klar over, at soldater skulle trænes regelmæssigt, også i fredstid. Og så kunne det ikke nytte, at de boede for langt fra hinanden. Gennem køb, salg og mageskifte samlede kongen derfor sit spredte ryttergods i 12 nye rytterdistrikter. Det betød nu ikke noget for Peder Jensen. Vestermølle var fortsat en del af Skanderborgs ryttergods.

Det betød derimod noget, da kongen bestemte, at soldaterne ikke længere skulle bo hos bønderne, men samles i kaserner. Nu blev der bygget barakker og stalde til to dragonkompagnier tæt ved Skanderborg Slot. Det var skanderborgenserne ikke begejstrede for. Men det var også mange nye mennesker på én gang. I 1722 flyttede 160 dragoner – en del med familie – ind i den lille by, der i forvejen kun havde omkring 400 beboere.

For bønderne blev det mere enkelt at betale for soldaternes underhold. For hver 8 tønder hartkorn skulle bønderne betale 32 rigsdaler og tre læs halm årligt til rytteriet. Vestermølle blev lagt sammen med to huse inde i Fruering, så de tilsammen udgjorde de 8 tdr. hrtk. Peder Jensens andel af betalingen lød på 17,92 rigsdaler. Det kan man læse i den store – og 13 kg tunge - Krigs- og Portionsjordebog fra 1726, som findes på Landsarkivet i Viborg.