artikler

Træ blev brugt til brændsel, redskaber, hegn og bygninger. Men skovene var udsatte. De græssende dyr bed i de små træer og forhindrede dem i at vokse op. Samtidigt betød det store behov for træ, at der somme tider blev fældet mere, end skoven kunne bære. Oven i det daglige slid var skovene omkring Skanderborg blevet stærkt ødelagt under de fremmede troppers besættelser i 1600-tallet. Myndighederne var derfor opsat på at bringe skoven på fode igen.

Der var skrappe regler omkring bøndernes brug af skoven. De måtte ikke bare tage det træ, de skulle bruge. Først måtte de have det anvist af kongens embedsmænd. Det skulle også være fældet og fjernet inden en bestemt dato.

Det kneb imidlertid i Skanderborg Rytterdistrikt. Men overførster Johan Ritter forsvarede bønderne i en indberetning fra 1731. Der var en grund til, at træet ikke altid blev hentet hjem inden 12. marts, som det blev forlangt:

thi om Vindteren er först Veirliget og Veien saaledes ofte slet conditionerit, at de hverchen kan kiöre eller Skove deres Udviisning hiem 2:det har de meget at bestille med Rytternes Brendeveed at hiemföre, 3:die maae de kiöre Halm og Haure till Rytterne, 4:re fattes dem tidt Foer og desformedelst ere Bæsterne hos de fleeste paa dend tiid udi saa elendig slet tilstand, at det er dem u-muelig at kunde inden dend forresatte tiid deres Udviisning hiemföre

Ritters indberetning handlede om skovene. Samtidig fik han dog fortalt, at det ikke kun var en dans på roser at være rytterbonde i 1731.