artikler

I 1727 udkom et lille skrift af præsten i Fruering, Hans Lønborg. Han fortalte blandt andet om leret ved Røde Mølle. Det blev i tønder leveret rundt om i landet, hvor man brugte det til at male huse med. Farven blev udvundet på den måde, at det blev

lavet ligesom en Dej, slaget op, ligesom man slaaer Brød op, settes hen at tørres noget i Solen, siden setter mand det i en Bag-Ovn, at det bliver hart. Derefter stødes det smaa, og rives paa en Steen, ligesom mand river anden Farve.

Røde Mølles farve havde været anvendt siden 1500-tallet, og i 1751 anlagde Frederik 5. en egentlig farvefabrik på stedet. Den bestod af et slammeværk, et tørrehus med seks brændeovne og et lagerrum. I løbet af de første fire måneder blev der raffineret omkring 50 tons. Møllens danskrøde farve var efterspurgt, ikke mindst i København. Her aftog man en tredjedel af produktionen.

På fabrikken blev der også produceret okkergult. Det krævede hvidt ler, og det havde man på Vestermølle. På den måde fik Hans Ollesen del i 1700-tallets forsøg på at opbygge en dansk industri.

Røde Mølle blev solgt i 1767, og farvefabrikken kom i privat eje. Farveproduktionen standsede i begyndelsen af 1800-tallet, men leret blev stadig udnyttet. På fabrikken var der nemlig også blevet udvundet trippelse, det vil sige mergeljord, og leret blev brugt til det formål helt op til 1900-tallet.