artikler

I 1758 arbejdede Anders Dørup på Vestermølle. Her skrev han et langt brev til sin „stormægtigste Allernaadigste ArveKonge og Herre“.

Anders havde forlovet sig med Vitha Christensdatter og ville gerne trolove sig. Men Giertrud Cathrine Busch fra Hammerum Herred havde stævnet ham for brudt ægteskabsløfte, og den sag skulle først afgøres - helst ved birkefogden i Skanderborg.

Sagen må have trukket ud, for Anders og Vitha blev først gift i 1760 - endda på baggrund af et kongebrev. Kongebrevet tillod ægteskab for par, der ikke opfyldt alle betingelser. Måske var én af ægtefællerne for ung. Eller manden og kvinden var for nært beslægtet, som for eksempel en fætter og en kusine. Det kunne også være, at parret bare ikke havde tid til trolovelse og lysning i kirken. Det sidste forekom ofte, når parret ventede barn. Ingen af de forhold passede dog på Anders og Vitha. Så når de ønskede kongens tilladelse til at blive gift hjemme i huset uden forudgående trolovelse og lysning, så var det måske Giertrud, der stadig spøgte i kulissen.

Anders gjorde klogt i at foretrække Vitha. Han fik sig en velhavende svigerfader og havde udsigt til en stor arv. Anders endte da også som ejer af egen gård og flere kirker.

For Giertrud Busch gik det helt anderledes. Hun var datter af en herredsfoged, men endte alligevel på den forkerte side af loven. Sammen med sin bror var hun med i en bande, der blev kendt som „de jydske falskmøntere“. Giertrud blev idømt livstid i Børnehuset. Hun blev dog benådet efter 8 år.