artikler

Peder Isaachsen var født med en sølvske i munden. Hans far, Daniel drev et stort handelshus i Kristiansand og var ved sin død i 1813 én af Norges rigeste mænd. Peder og hans brødre arvede forretningen og videreførte hver sin del.

Peder havde studeret handel i Altona, England og Frankrig. I 1805 giftede han sig med Margrethe Applebye, yngste datter af en københavnsk skibsværftsejer. De bosatte sig i et stort byhus, som Peders far havde købt til dem. Selv købte Peder flere store gårde, hvor de opholdt sig om sommeren. Han blev også amerikansk konsul og brugte mange penge på at underholde amerikanerne. I det hele taget opførte han sig som en „rikmannssøn og en flottenheimer og førte et meget stort hus.“

Efter krigen sank Kristiansand ned i armod. Men Peder indrettede sig ikke i tide på de ændrede vilkår. I stedet lånte han sig frem hos både familie og fremmede. Til sidst gik det ikke længere. I 1820 blev han erklæret konkurs. Det var en fallit, der gav genlyd i hele den norske finansverden, og mange formuer gik tabt. Seks år tog det at gøre det omfattende bo op.

Imens tog gode venner sig af parret. Vennen Nicolai de Thygeson ejede godserne Mattrup og Bygholm ved Horsens, og han skaffede Peder arbejde som forvalter i det østjyske. Thygeson fik imidlertid selv økonomiske problemer, og Mattrup røg på tvangsauktion i 1828. Herefter var det tilsyneladende Rasmus Secher, der tog sig af Peder Isaachsen. Secher købte Vestermølle, hvor den norske familie bosatte sig. Kort efter døde Peder.