artikler

Mens Casper Asmussen havde travlt med at modernisere Vestermølles landbrug, var der store forandringer på vej i det øvrige samfund. Enevælden stod for fald, og Grundloven skulle snart ændre Danmark for altid.

Et af de første skridt hen mod et folkestyre var de nye sogneforstanderskaber fra 1841. Sognepræsten og sognets største jordejere – dem med mere end 32 tønder hartkorn – blev på forhånd garanteret en plads i det nye råd. De øvrige medlemmer skulle vælges af og blandt de mænd, der drev et landbrug på mindst 1 tdr. hrtk. En mølle- eller skovskyld på mindst to tdr. hrtk. gav ligeledes valgret. Alle skulle dog være fyldt 25 år.

I november 1841 blev der afholdt valg i Fruering-Vitved Sogn. De stemmeberettigede mødte op og sagde navnene på de ni mænd, de ønskede valgt. Casper Asmussen fik 43 stemmer og blev valgt som nummer syv.

Det var meningen, at de valgte skulle sidde seks år ad gangen, men sådan at halvdelen var på valg hver tredje år. For at komme ind i den rytme måtte fem af de valgte fra 1841 på valg igen allerede i 1844. Man trak lod om, hvem det skulle være, og Asmussen var blandt de udtrukne. Ved det andet valg fik han slet ingen stemmer, så han må have gjort det klart, at han ikke ønskede at genopstille. I øvrigt mødte der ikke ligeså mange op for at stemme i 1844 som i 1841. Tre år senere blev endnu flere – inklusive Asmussen – væk fra valget. Den tendens oplevede man også mange andre steder i landet.