I januar 1851 sluttede treårskrigen. De slesvig-holstenske oprørere havde tabt, og danskerne jublede. I Skanderborg fejrede man freden med to store sommerfester. Festarrangøren var konditor Brandt, der selv havde deltaget i slaget ved Fredericia. På Æbelø ved Dyrehaven indrettede han en danseplads med masser af kulørte lamper. Festdeltagerne blev roet over til øen, og efter en sang og en tale blev der festet til den lyse morgen.
Brandt var så tilfreds med festerne, at han ønskede at fortsætte som restauratør. I Dyrehaven opførte han en danse-estrade og en yderst beskeden restaurationsbygning, som han kaldte Salonen. Desværre tvang økonomiske problemer ham til at opgive virksomheden kun otte år senere. Hans ide fejlede dog ikke noget, så urmager Fischer fortsatte indtil videre forretningen. Men Salonen blev stadig mere slidt, og derfor valgte kommunen i 1887 at opføre en moderne pavillon. Fire år senere blev der tilføjet en lukket danse-estrade. De følgende år drev skiftende restauratører forlystelsesstedet i Dyrehaven.
Inde i Skanderborg drev Christian Christensen Jernbanerestauranten, men han ville mere end det. I 1912 åbnede han derfor et helt nyt traktørsted ude ved Vestermølle. Nu kunne skanderborgensere også tage på udflugt på den anden side af søen.
|
1901 |
Systemskiftet og den første Venstreregering |
|
1913 |
Niels Bohr fremsætter sin atomteori |
|
1914 |
Første verdenskrig bryder ud |
|
1915 |
Almindelig valgret, også for kvinder |
|
1920 |
Genforeningen |
|
1925 |
Statsradiofonien oprettes |
|
1931 |
Landbrugskrise og rekordstor arbejdsløshed |
|
1933 |
Kanslergadeforliget, landbrugsstøtte og socialreform |
|
1940 |
Tyskland besætter Danmark |
|
1963 |
Dansk industrieksport overstiger landbrugseksporten |
|
1966 |
Det Røde Kabinet – Socialdemokratisk regering med SF som støtteparti |
|
1973 |
Oliekrise |
Oversigtskort |
Læs eventuelt videreKaj Klostergaard: Skanderborg under treårskrigen. Skanderborg 1988
L. Thane: Skanderborgs Historie. Skanderborg 1908