artikler

Landbruget var traditionelt en opgave for hele familien. Børnene hjalp til, så snart de kunne, og de blev i en tidlig alder sendt ud for at tjene på andre gårde. Men forholdene ændrede sig med fædre som Vestermølles Christian Løvschall, Kresten Kristensen og Markus Hansen. Da de overlod en større del af arbejdet på gården til medarbejderne for selv at bruge tid på foreningsarbejde, blev børnene også trukket ud af arbejdet. De skulle passe deres skole, men kunne i øvrigt få lov til at lege meget af den øvrige tid.

Vestermølle med skoven, mølledammen, vandløbene og søen udgjorde en legeplads, som mange børn i dag kun kan drømme om. Løvschalls børn byggede bondegårde og vandmøller af skovens grene og løb om vinteren på skøjter over til skolen i Skanderborg. Markus Hansens søn fiskede ørreder i mølledammen, og barnebarnet sejlede rundt på søen, red på gårdens heste eller gik på opdagelse i møllen. Kun i mindre omfang hjalp de til med arbejdet på gården. Det kunne dreje sig om at passe gæssene eller tage kartofler op i efterårsferien.

Men de opdelte verdener skabte også et anderledes forhold til forældrene. Markus Hansen blev både en fjernere forælder og en fjernere bedstefar. Det tog tid at finde en ny passende erstatning for de gamle familiemønstre.