artikler

At holde hus på Vestermølle indebar blandt andet den daglige bespisning af et folkehold på syv-otte personer. Gerda Hansen havde en enkelt ung pige til hjælp. Hendes forgænger, fru Løvschall, havde haft tre husassistenter, så det krævede noget af den unge fru Hansen. Hun var i øvrigt heller ikke bange for at hjælpe til ved malkningen eller under høsten.

De første år som nye gårdejere var krævende for det unge par, men med tiden blev der bedre tid til fru Hansens store interesse, haven. Foran huset var anlagt en rund plæne omgivet af blomster og med et springvand i midten. En anden plæne var prydet af rosenbede. I baghaven løb en bæk ned til mølledammen, og op mod skovbrynet var urtehaven anlagt. Her stod også bærbuskene og frugttræerne.

Gerda Hansen var øm over sin have. Når græsset skulle slås, slog hun selv den yderste række ud mod blomsterne, så de ikke tog skade. Så kunne en medhjælper få lov at slå resten. Det må have gjort hende ondt, da Oddervejen i 1942 blev flyttet og ført tværs gennem baghaven. Hidtil var den gået ind gennem gårdspladsen. Endnu værre gik det dog for Skvæt Mølle. Her blev det 150 år gamle stråtækte stuehus revet ned for at gøre plads for vejen. Udviklingen kræver somme tider en høj pris.