artikler

I foråret 1897 havde der været flere angreb på højskolerne. Kaptajn Simesen havde i Århus Amts Skoleråd udtalt, at han anså højskolerne for at være noget nær en ulykke for landet. Eleverne lærte intet, men kom hjem med hovedet fuld af forvildede ideer og med en inderlig afsky for legemligt arbejde. En hr. Aubert havde rettet en lignende anklage: de unge mistede lysten til det grove arbejde, når de først havde været på højskole.

Anders Nielsen svarede igen i en stor artikel på forsiden af Skanderborg Amts Avis. Her henviste han til den respekterede N. P. J. Buus. Han havde allerede i 1883 givet højskolen det meste af æren for de unges stærkt forbedrede kundskaber og store åndelige udvikling. Det skete på baggrund af 20 års erfaring med Landhusholdningsselskabets lærlinge. Etatsråd Tesdorf, der havde arbejdet med lærlinge siden 1852, fandt også, at højskolen havde en yderst gavnlig indflydelse på de unge.

I en beskrivelse af Andelsbevægelsen citerede Anders Nielsen i 1910 endnu flere begejstrede tilhængere af højskolen. Han sluttede af med at konkludere, at højskolen var fundamentet for „ikke blot Andelsbevægelsen, men den danske Bondestands kulturelle Stade i det hele“. Det var måske lige flot nok, men det udtrykte i hvert fald Anders Nielsens egen begejstring. Han havde selv fået sin lyst til at lære mere under sit ophold på Emdrupborg Højskole, og den lyst kunne ikke vurderes højt nok. Anders mente nemlig, at uddannelse var vejen frem for landbruget.