artikler

Det var lidt pudsigt, at Anders Nielsen blev folketingspolitiker. I 1887 havde han nemlig hævdet, at landbrugets sag måtte tales af andre end politikerne. Især da

„landbrugets repræsentanter i Rigsdagen i sit langt overvejende flertal ikke har udvist nogen særlig dygtighed eller interesse i retning af at hævde landbrugets så lidt som andre næringskilders krav på statens bistand til fremme af sine formål.“

Bag dette respektløse udsagn lå den holdning, at landbruget som erhverv havde krav på regeringens og rigsdagens støtte. Anders måtte dog mere end én gang konstatere, at landbrug og regering ikke så ens på alle sager. Det kostede ham ind imellem nogle dyre lærepenge.