artikler

„Andelsbevægelsens egen bank“ var på mange måder et projekt som så mange andre. Det startede med alt det besværlige arbejde med at skaffe opbakning, andelshavere og kapital.

For Øjeblikket sidder jeg i Arbejde, næsten til op over Ørerne, med Andelsbanken

skrev Anders Nielsen i sin levnedsberetning i 1907. Alligevel måtte han vente til 1914, før banken kunne slå dørene op for første gang. Så langvarige forberedelser var usædvanligt for et andelsprojekt, og banken fik heller ikke den tilslutning fra andelskredse, som man havde håbet på. Men hvad, der især gjorde projektet anderledes, var, at det endte med at tage magten fra Anders!