Der var nok at tage fat på for det unge gårdejerpar på Svejstrup Østergård i 1880’rne. Anders var ivrig efter at afprøve sin viden fra Landbohøjskolen og gøre sig nye erfaringer. Kirstine fik brug for sine praktiske erfaringer fra fødegården. Jorden blev dyrket, så den gav det størst mulige udbytte og sådan, at den kunne bære den størst mulige besætning.
Men ikke alt gik efter planen. Allerede året efter overtagelsen slog rugen fejl og endte som foder til køerne. Lokalt mente man, at det kun kunne ende med ruin. Alligevel gik det. I 1887-88 blev besætningen ramt af smitsom kastning, og Anders var ved at miste modet. Oven i disse personlige problemer kom landbrugets generelle vanskeligheder i netop disse år. 1882 var et nogenlunde godt år, men resten af 1880’rne bød på faldende priser på såvel korn som animalske produkter, og ejendomspriserne faldt med omkring 10 %.
25 år senere fik Anders dette skudsmål i Andelsbladet:
med stor Kraft blev Marken dreven op til at bære rige Afgrøder. Brakken blev afskaffet, Sommerstaldfodring indført. Mange kritiserede den Gang stærkt den unge Landbrugskandidats dristige Omkalfatren i Mark og Stald. Denne Kritik er forlængst forstummet. I mange Aar har Svejstrup Østergaard været bekendt som en af Egnens mest veldyrkede, mest yderige Ejendomme.
At gården på sigt blev en god forretning, slettede dog ikke de første erfaringer. Allerede som barn havde Anders bemærket, hvor vigtig den økonomiske selvstændighed var for bondens værdighed. Nu havde han også lært, hvor sårbar en bondes økonomi kunne være.
|
1858-59 |
Anders og Kirstine ser dagens lys |
|
1864 |
Slesvig, Holsten og Lauenburg tabes efter militært nederlag |
|
1875 |
Estrup danner regering |
|
1882 |
Anders og Kirstine flytter ind på Svejstrup Østergård |
|
1885 |
Anders bliver formand for Skanderborg Landboforening |
|
1890 |
Socialdemokratiet kræver 8 timers arbejdsdag |
|
1898 |
Jydsk Andels Foderstofforretning stiftes |
|
1899 |
Første lov om oprettelse af statshusmandsbrug |
|
1901 |
Systemskiftet og den første Venstreregering |
|
1914 |
Første verdenskrig bryder ud |
|
1915 |
Almindelig valgret, også for kvinder |
|
1919 |
Landbrugsraadet oprettes |
|
1920 |
Sønderjylland genforenes med Danmark |
|
1925 |
Andelsbanken lukker |
|
1928 |
Anders dør |
|
1931 |
Landbrugskrise og rekordstor arbejdsløshed |
|
1933 |
Kanslergadeforliget, landbrugsstøtte og socialreform |
|
1940 |
Tyskland besætter Danmark |
|
1941 |
Kirstine dør |
|
1959 |
Arbejdsugen nedsættes fra 48 til 40 timer |
|
1968 |
Dansk industrieksport overstiger landbrugseksporten |
|
1901 |
Systemskiftet og den første Venstreregering |
|
1970 |
Rødstrømperne demonstrerer for ligeløn |
|
1972 |
Danmark tilslutter sig EF |
|
1973 |
Oliekrise |
|
1989 |
Berlinmurens fald |
|
1992 |
Danmark vinder EM i fodbold |
|
2005 |
Andelsbladet udkommer for sidste gang |
|
2009 |
Landbrug og Fødevarer bliver landbrugets ny toporgan |
Oversigtskort |
Læs eventuelt videreEstrid Torkild-Hansen: Erindringer om Anders Nielsen, Østjysk Hjemstavn 1961
Ordenskapitlet: Anders Nielsens levnedsberetning 1907 (Billedcitatet er fra s.10)
Claus Bjørn: Anders Nielsen Svejstrup Østergaard. Odense 1993
Andelsbladet 1907, s.248-50 (Citatet er s.248)
Andelsbladet 1941, s.1009-13