artikler

I Kirstines tid var der meget arbejde forbundet med husholdningen på en større gård. Husstanden bestod ikke kun af gårdmandsparret og deres børn, men også af alle de ansatte folk. Kirstines og Anders’ yngste datter Estrid har fortalt, at den daglige husholdning i 1890’rne omfattede helt op til 16 personer. Det krævede tjenestepiger ansat. Landhusmoderen fungerede som arbejdsgiver for pigerne på samme måde, som gårdejeren var det for karlene.

Hønsene var et udpræget kvindearbejde. Kirstine ville gerne gøre sine høns til en sund forretning, men somme tider snød de hende. Ærgrelserne var dog ikke større, end at hun kunne tage det fra den humoristiske side. Da hun i 1890 fortalte om sit „lille hønseri“ til Ugeskrift for Landmænd, kunne hun således berette om dette mislykkede eksperiment:

Rugningen faldt meget uheldigt ud, idet der af 84 Æg kun blev 20 Kyllinger; dette skyldes for en Del et Forsøg med en Kalkun, der almindelig roses som en tro Ruger, ja den er endogsaa saa tro, at faar den sat sig på Kanten af Reden, bliver den trolig siddende uden at tage Hensyn til de Æg, der ligger uden for den.

Der var også et glimt i øjet, da Kirstine fortalte, hvordan hun var blevet snydt med et par racerene Italienere. Efterhånden som de voksede til, blev det klart, at de alligevel ikke var helt ægte. Regnskabet blev til gengæld taget yderst alvorligt. Alle indtægter og udgifter blev omhyggeligt registreret og mundede ud i et positivt årsresultat på 75 kr. – men så var der også solgt 3.249 æg!