artikler

Skanderborg fik en ny landboforening i 1880; otte år efter at forgængeren var ophørt. Men det var en urolig tid. De stærke modsætninger mellem Højre og Venstre var til stede overalt i samfundet, og på dyrskuet i 1885 gik det galt. Da formanden udbragte et leve for kongen og fædrelandet, råbte flertallet i stedet „Ned med Ministeriet Estrup.“ Formanden nedlagde sit hverv, og det lå i luften, at hans afløser måtte blive en Venstremand. Det blev det også. Den idérige 26-årige Anders Nielsen blev valgt.

Hidtil havde man afholdt dyrskuer og foredrag og præmieret huslodder. Nu blev der oprettet en konsulentordning, så medlemmerne kunne få gratis råd og vejledning. Der blev også nedsat et handelsudvalg, der skulle undersøge mulighederne for at foretage fællesindkøb. Foderstofhandlerne i Skanderborg havde allerede indvilget i en aftale. I de næste fire år blev der arbejdet med planer om tyreholdsforeninger, et lokalt andelsslagteri, konkurrencer for hele kvæghold og udstillinger af husflid. Anders Nielsen opfordrede også de lokale mejerier til at melde sig ind en jysk-fynsk eksportforening, der var under oprettelse.

Ideerne afspejlede de tanker, Anders Nielsen senere forfulgte på landsplan, men i 1889 svigtede opbakningen. Han blev væltet som formand. Han blev dog valgt igen i 1894, og så fulgte en ny række initiativer, blandt andet forsøgsvirksomhed og studieture til særligt udmærkede landbrug. Viden og uddannelse stod stadigt centralt for Anders, som beholdt den lokale formandspost til 1908.