artikler

Når Anders Nielsen drog af sted til sine mange møder, efterlod han driften af gården til Kirstine. Ingen betvivlede hendes dygtighed eller værdien af hendes arbejde, men det var stadigt Anders, der stod som gårdejeren.

Når Anders var så optaget af at forbedre bøndernes økonomi, var det fordi, han mente, der var en tæt sammenhæng mellem økonomisk uafhængighed og menneskelig værdighed. Bønderne havde været kuede igennem det meste af historien, men nu gjorde de sig fri af de gamle magthavere – både på det økonomiske og det politiske område.

Landets førende hjemmemejerske, Hanne Nielsen på Havarthigård, mente også, at det var nemmere at rette ryggen med en selvstændig økonomi. Hun havde som ung gårdmandskone tilbudt sin mand at forpagte gårdens mælk på samme betingelser som den hidtidige forpagter. Hun betalte 8 øre for hver kande mælk, og så sørgede hun selv for malkningen. Hannes mejeri blev drevet som en selvstændig del af gården med eget regnskab og egne medarbejdere. De to ægtefæller førte endda indbyrdes regnskab! Det var måske lidt besværligt, men det gav et ærligt resultat. Værdien af Hannes arbejde blev præcist dokumenteret, og enhver kunne se, at Hannes ryg var rank.

Når Hanne holdt foredrag i landboforeningerne, opfordrede hun indtrængende kvinderne til at efterligne hendes egen forpagtningsordning. Kirstine Nielsen havde lært mejeri hos Hanne, så hun kendte hendes ideer. Og derfor var det sikkert også en forudsætning, at udgifterne blev bogført præcis, hvor de hørte hjemme, dengang hun selv forpagtede Svejstrup Østergård.