artikler

Da Kirstine i 1938 solgte Svejstrup Østergård, var det, fordi hun – ifølge datteren – „følte kræfterne svigte over for gårdens videreførelse i det hidtidige spor“. Kirstine var på det tidspunkt 79 år gammel, så ingen kunne vel bebrejde hende, at hun gik på pension.

Andre blev i de år tvunget til at forlade landbruget „før tiden“. Efter en vellykket omstilling fra kornavl til en langt større produktion af flæsk, smør og æg havde landbruget haft en række gode år. Første verdenskrig havde ganske vist skabt problemer for eksporten, men alligevel klarede landmændene sig helskindet igennem. Bagefter fulgte 1920´rne som gode år for landbruget. Men så brød det internationale finansmarked sammen.

Børskrakket i New York i efteråret 1929 rystede de internationale markeder, og det varede da heller ikke længe, før det danske landbrug blev ramt af prisfald. Frem til 1932 faldt landbrugspriserne til omtrent det halve af niveauet i 1929. Det var naturligvis ikke alle landmænd, der kunne bære et sådant fald i indtægterne. Antallet af tvangsauktioner steg, så regeringen måtte gribe ind for at afbøde krisens værste virkninger. Landbrugsproduktionen blev reguleret ned for at modvirke prisfald, og eksporten blev støttet gennem en nedskrivning af kronen i forhold til den engelske valuta. Sidst i 1930`rne var det værste overstået, men da havde det også været ti drøje år. Ikke noget at sige til, at Kirstine syntes, det var nok.