artikler

De mange lokale landboforeninger, der var skudt op rundt om i Jylland, samlede sig i 1872 i „Foreningen af jyske Landboforeninger“. Tilsvarende fællesforeninger opstod på Sjælland, Fyn, Lolland-Falster og Bornholm. Den jyske fællesforening var dog klart den største, og når den holdt sit årlige delegeretmøde, talte man ligefrem om „den jydske Landbo-Rigsdag“.

Her trådte den 28-årige Anders Nielsen op på talerstolen i 1887. Han kom med et debatoplæg om fordele og ulemper ved andelssvineslagterier. Selv var han positivt stemt. Forsamlingen var imidlertid treven og bakkede ham ikke op. Derimod fik han gemytterne i kog under det efterfølgende valg til bestyrelsen. Skønt han selv var Venstre-tilhænger, stemte han på en Højremand, og det skabte en del røre. På det tidspunkt kæmpede det politiske Højre og Venstre mod hinanden overalt – og altså også indenfor landbobevægelsen.

Men Anders Nielsen havde gjort opmærksom på sig selv, og han skulle snart blive et værdsat medlem af fællesforeningen. Han blev en hyppig gæst på talerstolen ved delegeretmøderne, hvor han imponerede med „sin hurtige Opfattelsesevne, ved sine raske Indhug i Debatten.“ Ellers holdt han et utal af foredrag og arrangerede også studierejser for andre gårdmænd. Men frem for alt var han i en årrække formand for fællesforeningens Regnskabsudvalg og for Planteavlsudvalget. Her fik han god brug for sin evne til at trænge igennem, for regnskab og planter var bestemt ikke det, der interesserede landmændene allermest.