artikler

I 1895 var Svejstrup Østergård endnu ikke tilmeldt det lokale andelsmejeri, for Kirstine drev stadigt sit gårdmejeri. Det forhindrede dog ikke Anders i at blive bestyrelsesmedlem i den nystiftede „Aarhus Omegns Mejeriforening“. Det var en sammenslutning af 26 lokale mejerier, som ville være „hverandre til Hjælp og Støtte med Salg af deres produkter til de bedst mulige Priser.“

Smørret var blevet en vigtig salgsvare for landbruget, men desværre var der megen uro omkring priserne. Derfor blev der oprettet lignende foreninger over alt i landet. Man forsøgte ved hjælp af pris- og regnskabsstatistikker at skabe sig et overblik over branchens indtjeningsmuligheder. To år efter oprettede foreningen i Århus også sin egen indkøbsforening. Den skulle købe redskaber, apparater og lignende til mejerierne, men blev opløst igen i 1901, hvor den gik ind i De danske Mejeriers Fællesindkøb. Det var Anders’ ide med sådan en landsdækkende indkøbsforening – få år senere omtalte han den som branchens største.

Her – som på så mange andre områder – var Anders optaget af at samle kræfterne i centrale foreninger. Blandt andet var han i 1912 en af hovedmændene bag oprettelsen af De Danske Mejeriforeningers Fællesorganisation. Også her blev han – vanen tro, kunne man vel sige –foreningens første formand.

Inden da havde han slået sine folder i Smørmærkeforeningen, hvor han gjorde en ganske særlig indsats for den danske smøreksport. Den historie er fortalt i Det lurmærkede danske smør.