artikler

Trods de pæne ord var Fr. Møller ikke begejstret, da Anders to år senere ville være formand for Andelsudvalget. Fr. Møller brød sig ikke om dobbeltrollen som formand for udvalget og samtidig redaktør for Andelsbladet. Men Anders blev valgt og kunne de næste 18 år optræde som andelsbevægelsens førstemand. Andelsudvalget blev dannet i 1899. Der var efterhånden opstået så mange forskellige andelsvirksomheder, at tanken om en fælles udvalg meldte sig. Med en sådan kunne selskaberne støtte hinanden indbyrdes og optræde i fællesskab over for omverdenen. Forslaget kom fra Severin Jørgensen, direktør for FDB, og han fik opbakning fra andelssvineslagterierne, andelsmejerierne, DAÆ og JAF. Resultatet blev Andelsudvalget. Medlemmerne repræsenterede dels forbrugere og dels producenter, så man kan synes, at det var en modsætningsfyldt forsamling. De havde dog to afgørende ting til fælles: de hørte alle hjemme i landbosamfundet – brugsforeningerne havde på det tidspunkt endnu ikke fået fodfæste i byerne – og de stod i et modsætningsforhold til det private erhvervsliv. Andelsudvalget blev et forum for samarbejde. Det havde ingen rigtig myndighed, og det var langt fra hvert år, at der blev afholdt delegeretmøder – de såkaldte andelskongresser. Men når lederne af landets største andelsforeninger udtalte sig i fællesskab, blev der naturligvis lyttet. Andelsbladet blev udvalgets talerør. Også her fik Anders Nielsen en central rolle. Læs mere herom i Andelsbladet og redaktøren.