artikler

For at drive et firma kræves der både startkapital og driftskapital. Pengene kan for eksempel skaffes frem af firmaets personlige ejer, som regel som en blanding af egen opsparing og personligt garanterede lån i et pengeinstitut. I et aktieselskab fremkommer midlerne gennem salg af aktier til mennesker uden for virksomheden, som tror på forretningens evne til at tjene penge. I begge tilfælde forventer de, der stiller kapital til rådighed, at blive belønnet med en del af virksomhedens overskud. Sådan er det ikke i et andelsselskab.

Her stiftes virksomheden af mennesker med en fælles interesse i selskabets aktiviteter. Det kan være som leverandører eller som aftagere. De hæfter solidarisk for selskabskapitalen og ejer og driver virksomheden i fællesskab. Det udbytte, der bliver tilbage, når eventuelle lån er forrentet, bliver fordelt til medlemmerne i forhold til deres omsætning med selskabet.

Ud over den særlige måde at fordele overskuddet på gælder to andre forhold for andelsselskaber. De er åbne for nye medlemmer, som hører ind under selskabets virkefelt, og på generalforsamlingen har hvert medlem én stemme – uanset hvor meget, de handler med selskabet.

Andelsprincippet kan bruges på mange områder. Det blev opfundet af en indkøbsforening i Rochdale i England i 1844 og bredte sig snart til andre lande. Danske arbejdere oprettede kooperative virksomheder, og både i by og på land skød brugsforeningerne op. Med begrebet „andelsbevægelsen“ tænker man dog især på landbrugets mange andelsselskaber.