Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt af nogle lokale gårdmænd. De forpligtede sig til at levere al deres mælk til mejeriet i en årrække og bar i fællesskab det økonomiske ansvar. Mejeriet opstod, da Tyskland begrænsede importen af levende kvæg. Det tvang bønderne til gå nye veje, og her som andre steder i landet lokkede mejeribruget. Med ny teknologi kunne et fælles mejeri producere smør i den kvalitet og den mængde, som eksportmarkederne ville have.
Hjedding var det første andelsmejeri, men der fandtes mange andre lokale fællesmejerier. De blev oprettet i første halvdel af 1880’rne af private personer. Et prisfald i midten af 80’rne skabte imidlertid problemer. Økonomien hang ikke sammen, og det blev nødvendigt at sænke betalingen til de bønder, der leverede mælken. Det faldt ikke i god jord. Bønderne afslog at forny kontrakterne, men søgte i stedet til andelsmejerierne. Ja, mange steder blev fællesmejerierne overtaget af bønderne og så omdannet til andelsmejerier. Det skete for Nonnebjerg, som var Vestermølles mejeri, og det skete for Marskendal, som blev Svejstrup Østergårds. De første ejere betalte de dyre lærepenge, mens andelsmejerierne nød godt af erfaringerne.
Mejeriernes smørproduktion skabte et biprodukt: skummetmælken. Den blev brugt som svinefoder og førte til en udvidelse af svineholdet. Samtidig steg eksporten af bacon til England på bekostning af salget af levende svin til Tyskland. Så blev der også brug for flere slagterier, og Horsens oprettede det første andelsslagteri.
1858-59 |
Anders og Kirstine ser dagens lys |
1864 |
Slesvig, Holsten og Lauenburg tabes efter militært nederlag |
1875 |
Estrup danner regering |
1882 |
Anders og Kirstine flytter ind på Svejstrup Østergård |
1885 |
Anders bliver formand for Skanderborg Landboforening |
1890 |
Socialdemokratiet kræver 8 timers arbejdsdag |
1898 |
Jydsk Andels Foderstofforretning stiftes |
1899 |
Første lov om oprettelse af statshusmandsbrug |
1901 |
Systemskiftet og den første Venstreregering |
1914 |
Første verdenskrig bryder ud |
1915 |
Almindelig valgret, også for kvinder |
1919 |
Landbrugsraadet oprettes |
1920 |
Sønderjylland genforenes med Danmark |
1925 |
Andelsbanken lukker |
1928 |
Anders dør |
1931 |
Landbrugskrise og rekordstor arbejdsløshed |
1933 |
Kanslergadeforliget, landbrugsstøtte og socialreform |
1940 |
Tyskland besætter Danmark |
1941 |
Kirstine dør |
1959 |
Arbejdsugen nedsættes fra 48 til 40 timer |
1968 |
Dansk industrieksport overstiger landbrugseksporten |
1901 |
Systemskiftet og den første Venstreregering |
1970 |
Rødstrømperne demonstrerer for ligeløn |
1972 |
Danmark tilslutter sig EF |
1973 |
Oliekrise |
1989 |
Berlinmurens fald |
1992 |
Danmark vinder EM i fodbold |
2005 |
Andelsbladet udkommer for sidste gang |
2009 |
Landbrug og Fødevarer bliver landbrugets ny toporgan |
Oversigtskort |
Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie, bnd. III. 1988
Claus Bjørn (red.): Dansk Mejeribrug 1882-2000. 1982