artikler

I slutningen af 1800-tallet steg forbruget af gødningsvarer, og der opstod en del lokale indkøbsforeninger. En stor del af disse sluttede sig i 1901 sammen i Dansk Andels-Gødningsforretning (DAG). Det skete som et modtræk til Det Danske Gødningskompagni (DDG), der siden stiftelsen i 1897 på det nærmeste havde fået monopol på det danske marked.

Anders Nielsen havde taget initiativet til DAG og blev også selskabets formand. DAG indsamlede ordrer fra medlemmerne og gennemtvang derpå fornuftige priser ved DDG. Men det var en svaghed, at medlemmerne ikke alle havde de samme forpligtelser.

Så brød 1. verdenskrig ud, gødningstilførslerne blev knappe, og priserne steg. I landbrugskredse talte man om at oprette sin egen gødningsfabrik, men økonomien var usikker. På de jydske landboforeningers delegeretmøde i 1915 foreslog Anders da, at man startede med at oprette et nyt og stærkere DAG med 10 års købepligt for samtlige medlemmer. Sagen hastede, for DDG var begyndt at forlange 5 års købepligt af sine kunder. Hvis mange landmænd først blev bundet til det private firma, ville det blive umuligt at skabe et andelsselskab stærkt nok til at sikre den fremtidige konkurrence. Og så var landmændene ilde stedt. Delegeretmødet vedtog enstemmigt, at JAF, DAG og Planteavlsudvalget skulle arbejde for en ny stærk andels-gødningsforening. Anders Nielsen var formand alle tre steder!

På den stiftende generalforsamling i juli 1916 opstod det nye DAG da på fundamentet af det
gamle – 66.500 andelshavere havde tegnet sig. Formanden? Ja, det blev Anders Nielsen.