artikler

“Det nytter ikke at tage Ansvaret fra Organisationernes Mænd“, sagde landbrugsminister Anders Nielsen fra Tapdrup i 1910. Den bemærkning blev påskønnet af mejerisektoren og ikke mindst af vores Anders Nielsen. For den forrige minister havde set anderledes på det, og det havde skabt stor vrede.

I 1907 havde englænderne forbudt import af smør med et vandindhold på mere end 16 %. Det havde betydning for den danske eksport, men alligevel kunne mejerierne ikke enes om de nødvendige foranstaltninger. Derfor bad de til sidst regeringen om et lovindgreb. Loven om Lurmærket skulle revideres, og så kunne der jo passende tilføjes en regel om vandindholdet.

Da den radikale landbrugsminister, Poul Christensen, fremlagde lovforslaget i starten af 1910, indeholdt det imidlertid også et oplæg til nye sanitære bestemmelser og en øget kontrol. Så brød helvede løs. Mejerierne var rasende over, at staten ville påtvinge dem regler, de ikke selv havde bedt om.

Det blev ikke bedre af, at mejeriernes repræsentanter, Hans Jensen fra Vemmelev og Anders Nielsen, efter sigende skulle have godkendt lovudkastet. Anders protesterede ganske vist. Han havde betinget sig, at flere regler og øget kontrol skulle afvente en indstilling fra organisationerne. Det var ministeriet, der bagefter havde ændret ordlyden og gjort forslaget uspiseligt!

Heldigvis nåede loven ikke at blive vedtaget, før en ny landbrugsminister kom til og fjernede anstødsstenene. Men inden da måtte Anders Nielsen en tur gennem den offentlige vridemaskine.