artikler

Det lykkedes Danmark at holde sig neutral gennem hele 1. verdenskrig. Alligevel blev krigen en svær tid. Danmark var afhængig af sin handel med omverdenen, men forhindringerne tårnede sig op. For landbruget blev det et problem at skaffe de nødvendige foderstoffer til husdyrene. Nogle af de sædvanlige leverandører standsede deres eksport, og England holdt varerne tilbage for at undgå, at de skulle ende hos tyskerne, deres hovedfjende. Skibe, der var på vej med varer, blev tilbageholdt i fremmede havne.

Landmændene blev nervøse og begyndte at hamstre, og derfor steg priserne voldsomt på ganske kort tid. De begyndte også at reducere alt for hårdt i besætningerne, så noget måtte der gøres. De private importører valgte at se situationen an, men det kunne JAF ikke så godt tillade sig. Landmændenes eget selskab måtte naturligvis forsøge at dække sine medlemmers behov.

Så forlød det, at englænderne måske ville frigive en stor mængde foderstoffer, hvis de fik garanti for, at de kun blev brugt i Danmark. Anders og de to formænd for andelsslagterierne og mejerierne gik sammen til landbrugsministeriet og tilbød at yde garantien. Det endte med, at England frigav 48.000 tons, men kun til JAF som ene-importør og garant for det videre salg. Det blev en vigtig leverance for landbruget – og en triumf for andelsbevægelsen og ikke mindst Anders. Som formand for både JAF og Andelsudvalget havde han en stor del af æren.

„Andelsudvalgets Anseelse var i Aarets Løb utvivlsom styrket, bl.a. ved Arbejdet for Foderstofimporten“, konstaterede Anders tilfreds.