artikler

Danmarks mange landboforeninger havde samlet sig i fire regionale fællesforeninger, da de i 1893 blev enige om at oprette et fælles forretningsudvalg. Det blev kaldt „De samvirkende danske Landboforeninger“. Det skulle forestå samarbejdet mellem de enkelte fællesforeninger, og formandskabet og den daglige ledelse gik på skift mellem de jyske, sjællandske og fynske afdelinger.

I 1907 overvejede man at gøre udvalget til en mere fasttømret fællesorganisation, men sjællænderne sagde fra. De var også skeptiske, da der i 1916 igen kom forslag til en ny struktur. Ideen om en bestyrelse på 30 mand – valgt efter de enkelte fællesforeningers medlemstal – ville nemlig betyde, at jyderne fik flertal! Endnu en gang truede de regionale interesser med at spærre for en samlet optræden, men flertallet godkendte forslaget. Ændringerne trådte i kraft den 1. april 1917, og Anders Nielsen blev formand. Det blev han kun, fordi han året før var blevet formand for de Jyske Landboforeninger. Et ganske overraskende valg i øvrigt.

Anders havde siddet i de Jyske Landboforeningers bestyrelse fra 1909 til 1914, hvor han trådte ud på grund af travlhed. To år senere døde formanden, og der skulle vælges en ny. Forsamlingen ville helst have en leder, der stod uden for politik, men de to næstformænd var begge medlemmer af Folketinget. Så blev Anders foreslået, selv om han ikke engang var til stede på delegeretmødet. Valgt blev han også.

Det var et skridt på vejen, men Anders drømte stadig om et Landbrugsråd for hele landbruget.