artikler

Samarbejde og Sammenhold skal der til, om Landbruget skal kunne trives og udvikles.

Det hævdede Anders i hvert fald i et længere foredrag, han holdt i 1912. Der var imidlertid det problem, at landbrugets organisationer havde svært ved at finde fælles fodslag.

Landhusholdningsselskabet havde været landbrugets bindeled til Rigsdagen siden 1769 og så helst, at det forblev sådan. Anders fandt det derimod helt forkert, at det gamle selskab med sine kun 800 medlemmer skulle optræde på vegne af landboforeningernes 90.000 medlemmer. Men heller ikke De samvirkende danske Landboforeninger kunne optræde som repræsentanter for hele landbruget. I 1912 stod 46.000 husmænd nemlig samlet i De samvirkende danske Husmandsforeninger. Og så var der jo Andelsudvalget, der stod som talsmænd for landbrugets afledte brancher.

Et fælles organ ville uden tvivl kunne optræde med stor styrke overfor regering og rigsdag, men hidtil var alle forsøg på samling mislykkedes. Indbyrdes uenighed – og vel også en gensidig mistro – stod i vejen.

Så forslog Anders, at man mødtes nogle gange hvert år til tvangfri fællesmøder. „Fællesmødernes Opgave er at fremme en almindelig Tankeudveksling, medens der derimod ingen Afstemninger finder sted.“ kunne man læse i Andelsbladet 1913. Det var et godt forslag, og de fire organisationer mødtes første gang i oktober 1913. Mødet forløb i en god tone, men alligevel gik der næsten to år før det næste møde. Det ærgrede Anders, for ideen var jo rigtig.