artikler

Efter en pæn tilgang af garanter besluttede bankudvalget sig for at stifte Andelsbanken i 1909. Garantikapitalen var dog endnu for lille, og derfor fortsatte agitationen. Resultaterne var imidlertid beskedne, men i 1911 troede Anders og bankudvalget stadigt fuldt og fast på sagen.

Tiden var imidlertid ikke gunstig. Nogle københavnske banker havde spekuleret uforsigtigt i byggemarkedet, og det havde i 1908 ført til bankkrak og dyre redningsforsøg. Samme år indrømmede landets tidligere justitsminister, Alberti, at have svindlet Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for næsten 17 millioner kr. – en uhyrlig sum på den tid. Der var krise på det danske pengemarked.

Det var derfor et dårligt tidspunkt at starte en ny bank på. De andelshavere, der skulle skyde penge i banken, blev vel også lidt mere forsigtige. I hvert fald åbnede Andelsbanken i oktober 1914 med en garantikapital på kun 755.000 kr.. Anders har sikkert håbet, at andelsforeningerne ville melde sig til, når banken først var kommet i gang. Det var jo set før, for eksempel med JAF. Men sådan gik det ikke. Da banken holdt sin første ordinære generalforsamling i 1916 var kun 88 af landets ca. 1400 andelsmejerier og kun 189 af de mere end 1800 brugsforeninger at finde som andelshavere.

Det svage fundament var ikke den eneste udfordring. Den 1. august 1914 var 1. verdenskrig brudt ud og havde skabt et helt nyt sæt spilleregler for det økonomiske liv, også i Danmark. Lidt af en udfordring for Anders – nu bestyrelsesformand for Andelsbanken.