artikler

På generalforsamlingen i 1922 udtalte forsamlingen sin fulde og ubetingede tillid til Andelsbankens direktion, bestyrelse og repræsentantskab.

Forinden havde Anders Nielsen givet en optimistisk beretning. Han havde blandt andet oplyst, at banken havde fået en ordning med De danske Mejeriforeningers Mælke-Export. Der var ikke længere grund til bekymring. Mælke-Exporten havde ellers været lidt af et problem. Den var stiftet i 1919 af Mejeriernes Fællesorganisation for at udvikle nye markeder. Men en investering i nogle fabrikker havde medført store tab, og forskellige uheldige forhold fik underskuddet – og bankgælden – til fortsat at vokse.

I 1923 gentog generalforsamlingen sin tillid, selv om regnskabet denne gang indeholdt afskrivninger på 4½ millioner kr.. De kostede størsteparten af reservefonden. Få måneder senere gennemgik den offentlige bankinspektør bankens udlån og konkluderede, at der skulle afskrives yderligere 4,6 millioner. Lånet til Mælke-Exporten indgik ikke i tallet – ifølge bankledelsen var lånet sikkert. Efter Anders’ og direktør Hansens gennemgang af forholdene udtrykte en ekstraordinær generalforsamling i november 1923 igen sin ubetingede tillid til bankens ledelse. Men reservefonden stod i minus, da årsregnskabet kom.

Januar 1924 måtte banken have dispensation fra banklovens krav om en egenkapital på mindst 10 % af gældsforpligtelserne. Regnskabet for 1924 balancerede, men så likviderede Mælke-Exporten med en gæld til Andelsbanken på 15 millioner. Sikkerheden for lånet viste sig i sidste ende værdiløs.