artikler

Mælke-Exporten likviderede i februar 1925. Inden da havde Andelsbanken gjort flere forsøg på at få nedbragt selskabets lån, men alle planer var strandet. Til sidst prøvede banken at appellere til Mejeriernes Fællesorganisation, som stod bag oprettelsen af Mælke-Exporten i 1919. Forgæves! Fællesforeningen ville ikke hæfte for Mælke-Exportens gæld.

Indtil da havde banken nægtet, at der var nogen risiko forbundet med lånet til Mælke-Exporten. Nu måtte den – modstræbende – forberede sig på et muligt tab i millionklassen. Den forsøgte at gardere sig med en særlig sikkerhedskapital, der udelukkende skulle dække risikoen ved Mælke-Exporten. Nationalbanken tilbød at indskyde tre mill.kr., hvis FDB, JAF og DAC ville bidrage med andre fem millioner. Tre ekstraordinære generalforsamlinger accepterede forslaget, men henstillede samtidigt til bankens bestyrelse, at den trak sig.

Måneden efter afholdt banken sin ordinære generalforsamling. Det meste af repræsentantskabet blev udskiftet – Anders Nielsen trak sig frivilligt efter JAF’s ønske. Den nye bestyrelse iværksatte hurtigt en kritisk revision, som nu beregnede risikoen til 20 millioner. Der blev fremlagt en redningsplan, men forgæves. Mejeriernes og slagteriernes centrale organisationer støttede ganske vist planen om at indskyde de ønskede 20 mill.kr., men lokalt var man anderledes forbeholdne. Undervejs faldt bankens indlån, og likviditeten blev stadigt mere anstrengt. Den 1. juni måtte bestyrelsen give op – Andelsbanken standsede sine betalinger.