artikler

Mekanisering og automatisering har gjort det muligt for et faldende antal landmænd at producere stadigt mere. En forudsætning har været større landbrug. Udviklingen har da også vist en stigning i den gennemsnitlige bedriftsstørrelse siden 1950’rne. Hvor det gennemsnitlige areal i 1951 lå på 15,3 hektar, lå det i 2008 på ikke mindre end 62 hektar.

I 1960’rne var det især de mindste landbrug, der forsvandt, mens det i dag er de mellemstore brug, der forsvinder. De store landbrug bliver derimod endnu større. Tidligere havde landbruget en jævn fordeling af gårde i alle størrelser, men i dag har det delt sig i en gruppe mindre landbrug, der typisk drives på deltidsbasis, og en gruppe af store landbrug, der som minimum beskæftiger en person på fuld tid. Hvor landbruget tidligere var opdelt i godsejere, gårdejere og husmænd, kan man i dag opdele dem i fuldtids-, deltids og hobbylandmænd.

Et særlig påfaldende træk ved strukturudviklingen er den stigende produktion, som slet ikke synes at stå i forhold til antallet af landbrug, beskæftigede eller for den sags skyld det dyrkede areal.

Anders Nielsen ville sikkert have frydet sig, hvis han havde set, hvordan nutidens landmænd formår at udnytte den sidste nye viden til en øget produktion – præcis, som han selv gjorde det som ung landmand på Svejstrup Østergård. Men udviklingen har ikke kun affødt respekt. Den har også rejst kritiske røster fra det omkringliggende samfund. Se herom i Landbruget og omverdenen.