artikler

Landbrugets udvikling har påvirket både mænd og kvinder. På Kirstines tid betød andelsmejerierne, at det selvstændige gårdmejeri forsvandt. Gårdmandskoner og tjenestepiger stod tilbage med høns, have og husholdning. Ja, som regel også med malkningen. I høsten og andre travle perioder trådte de til som medhjælpere; en funktion, husmandskonerne udfyldte hele året rundt. Så kom de økonomisk anstrengte 30’re, hvor de gifte kvinder i stigende omfang måtte erstatte en del af gårdens lønnede arbejdskraft.


Klik for større billede.

Da medhjælperne for alvor valgte at forlade landbruget, var det kvinderne, der gik forrest. For eksempel havde 57 % af de kvindelige medhjælpere forladt landbruget i 1961 mod kun 38 % af de mandlige. Gårdmandskonerne stod tilbage med en større del af husholdningen samtidig med, at hun i stigende grad måtte hjælpe manden, da også karlene forsvandt. Det forudsatte flere tekniske hjælpemidler i husholdningen – hvis pengene da ikke gik til en ny traktor eller et malkeanlæg. I slutningen af 1960’rne begyndte landbokvinderne så at tage arbejde uden for gården, enten for at tjene deres egne penge, eller fordi gårdens økonomi krævede det.

I 2008 var der kun 8 medhjælpende hustruer for hver 100 selvstændige landmænd. Kvinderne havde bidt sig fast i arbejdsmarkedet – dog ikke i landbruget! Her var kvinderne klart underrepræsenteret, og det var de såmænd også i landbrugets organisationer! I det nye toporgan, Landbrug og Fødevarer, var kun 1 af 44 bestyrelsesmedlemmer en kvinde – og i andelsselskaberne og brancherne udgjorde kvinderne kun 4 % af de tillidsvalgte.