artikler

Under 1. verdenskrig blev Andelsudvalget trængt ud på sidelinjen. Anders Nielsen skaffede det dog tilbage på banen med pladsen i Landbrugsrådet af 1919. Seks år senere opstod der nye problemer. Konflikten mellem Andelsbanken og Mejeriernes Fællesforening bredte sig ind i Andelsudvalget. De næste par år kørte det på vågeblus – uden deltagelse af mejeriforeningerne.

Men Andelsudvalget kom på benene igen og fortsatte sit arbejde. Det var stadig optaget af at behandle medlemmernes fælles problemer og løse de fælles opgaver. Forholdet til lovgivningsmagten betød deltagelse i en række råd, nævn og udvalg. Kontakten til den internationale andelsbevægelse blev også vedligeholdt – og oven i købet udbygget efter 2. verdenskrig. Krigen havde øget behovet for et fredeligt samvær med omverdenen.

I 1937 døde den daværende formand L. Broberg. Han var den sidste af „de gamle“ andelsledere, og en ny generation tog over. Den vigtigste opgave var ikke længere at bygge nyt, men hele tiden at tilpasse andelsbevægelsen til tidens aktuelle forhold. Det betød dog ikke, at der slet ikke opstod nye andelsvirksomheder. I det små var andels-frysehuset en del af mange danskeres hverdag i 1950’rne. På det større plan blev Andelsudvalget tilføjet nye professioner som frugtavlere og fiskere. FDB meldte sig derimod ud efter i 1972 at have sluttet sig sammen med HB.

Efter flere omdannelser er det oprindelige Andelsudvalget i dag en del af „Landbrug og Fødevarer“.