artikler

Det kræver et godt overblik at ville overskue landbrugets mange organisationer, udvalg og foreninger. Tilsyneladende var bønderne slet ikke til at standse, da de først kom i gang med at organisere sig. I de senere år er udviklingen imidlertid gået den modsatte vej med en række sammenlægninger både lokalt, regionalt og på landsplan.

I 2003 fusionerede De samvirkende danske Landboforeninger med Dansk Familielandbrug, der før 1993 hed De samvirkende danske Husmandsforeninger. Der var dog kun på centralt plan, man slog sig sammen. Lokalt beholdt man opdelingen i landboforeninger og „husmandsforeninger“. Alligevel ville det uden tvivl have glædet Anders Nielsen, hvis han havde oplevet denne forening af husmænd og gårdmænd. Den nye organisation fik navnet „Dansk Landbrug“ og fik som formål at varetage landmændenes interesser over en bred kam: både erhvervspolitisk, fagligt, socialt og kulturelt. Med 38.000 aktive medlemmer – og andre 16.000 såkaldte „interessemedlemmer“ – kom foreningen til at omfatte cirka 90 % af de danske landbrug.

Dansk Landbrug fik imidlertid en kort eksistens som selvstændigt organ, for allerede i 2009 skete den næste store sammenlægning. Da fusionerede Dansk Landbrug med Landbrugsrådet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion og store dele af Mejeriforeningen. Også denne nye hovedorganisation – „Landbrug og Fødevarer“ – er helt i Anders Nielsens ånd. Dens formål er nemlig at varetage de fælles politiske interesser for landbrug og virksomheder indenfor fødevareerhvervet.