artikler

Anders Nielsen var fremsynet. Mejeriernes Fællesindkøb, der startede ganske beskedent i 1901, havde i 1998/99 en årsomsætning på 765 millioner kr. I 2003 blev det omdannet til et aktieselskab under Arla og fungerede i 2009 under navnet Procudan.

Det stadigt aktive „Mejeriforeningerne“ blev i 2009 medlem af „Landbrug og Fødevarer“.

Også Lurmærket har overlevet. Frem til 1950’rne blev mærket sat på de tønder (dritler), som smørret blev leveret i, men så kom smørpakkemaskinen. Den gjorde det muligt at pakke smørret i små portioner direkte til forbrugeren. Det „nye“ produkt, „Lurpak“, blev en vældig succes. Det blev i 2009 solgt i mere end 100 lande. Trods boykot i Mellemøsten under Muhammed-krisen, blev der i 2006 solgt 64.000 tons Lurpak.

Lurpak udgør dog kun en mindre del af mejeriernes produktion. I 2008 blev der således produceret 4,7 millioner tons mælk. Det tal har på grund af EU’s system med mælkekvoter ligget ret konstant i en årrække, selv om der både er blevet færre besætninger og færre malkekøer.

Forklaringen er den, at de enkelte bedrifter har fået flere køer, og at den enkelte ko giver langt mere mælk end tidligere. Alene mellem 1975 og 2007 var den gennemsnitlige mælkeydelse per ko steget fra knap 5.000 til knap 9.000 kg om året.


Klik for større billede.

Også mejerierne blev færre, men større – meget større! I 2009 var der 10 andels- og 11 private mejerier tilbage. Det største andelsmejeri var Arla Foods med knap 8.000 danske og svenske andelshavere. Det omsatte i 2008 for 49,5 milliarder kr.